Om KirkeFyn

KirkeFyn er omkring 60 børn, unge og ældre, der mødes på tværs af alder og interesser om troen på Jesus. Hver anden søndag samles vi alle, og i tiden mellem de store samlinger, mødes mange i mindre grupper, hvor man læser, synger og beder sammen.

Vores håb er, at KirkeFyn vil være et sted, hvor vi får lov til at dele troen på Jesus med hinanden. Og ikke mindst med resten af Fyn.

Lige nu er KirkeFyn en forening, men målet er på sigt at KirkeFyn skal blive til en valgmenighed med egen præst. En valgmenighed er en selvstændighed menighed med større råderum end traditionelle menigheder under Folkekirken.

Vi startede KirkeFyn op i løbet af 2010. Flere af første medlemmer boede allerede i Odense, men der flyttede også flere fra Århus til Odense. Tilflytterne ønskede at være med at starte en helt ny menighed op på Fyn. 

KirkeFyn er tilknyttet Dansk Oase og inspireret af blandt andet Århus Valgmenighed.